Teknik & Design
Teknologi, programmering og prototype tænkning - de tre søjler i linjefaget.
Har du en naturlig nysgerrighed på hvordan dine gadgets fungerer?
Interesserer du dig for teknologi, programmering, droner, 3d-print, grafisk fremstilling…? Eller kunne du godt tænke dig at blive klogere på det? Så er "Teknik og design" linjen for dig.
Er du innovativ og nysgerrig?
På Teknik & Design arbejder vi både i værkstedet og med tastatur og mus. Du skal finde den kreative hjerne frem og tænke ud af boksen gennem større og mindre projekter. Arbejdet foregår både elektronisk gennem programmering, tegning og produktion samt manuelt ved skabelsen af prototyper frem mod det endelig produkt.
Du vil gennem de forskellige projekter lære grundlæggende teknikker og færdigheder såsom at bruge værktøj, programming og arbejde med laserskærer, CNC og 3d-printer.
I løbet af året vil der være rig mulighed for at dykke ned i egne sjove og spændende projekter, hvor det kreative slippes løs.
Så kom bare ind i vores makerspace og slip teknologien fri! Vi glæder os til at se hvad du kan fremstille.