Gør dine idéer til virkelighed.
Vi tror på, at design skal opleves med hænderne. Så ja, du skal vælge faget, hvis du er en tech-hjerne, der elsker alt, der rimer på AI, laser eller 3D blueprints. Men lyt godt efter. Du kan også vælge faget, hvis du mere er den
kreative hjerne, som drømmer om at se dine grafiske skitser blive omsat til posters, stickers eller måske mønstret på din nye lasergraverede natlampe. Du hørte rigtigt. Vi rummer alle typer, fordi faget tager sit afsæt i din
passion.
3DStudio stammer fra de 3 D’er i vores filosofi:
Discover, Design og Deploy.
På 3DStudio er vi ikke bare optaget af slutresultatet. Processen er en designdisciplin i sig selv. Du kommer til at lære, hvordan skitser og prototyper får dine idéer til at fungere i praksis. Vi tænker dig som en ”good-guy-
forbedret-udgave-af-Elon-Musk”. Vi er konstant nysgerrige på alt, der smager af innovation og nytænkning. Sammen går vi i build-mode og tester idéer, der kan printes, skæres, hackes eller forbedres. Faget gør dig skarp på
designprocesser, men efterlader dig med cool gadgets, som du selv har produceret.
Coding Pirates er blevet en del af vores 3DSTUDIO
Vi er fans af frihed og er klar på de projekter, som du synes, er spændende. Men selvfølgelig skal du udfordres. Vi har fx booket Coding Pirates til at gæste vores studio, ligesom flere makerbesøg er under opsejling. Rejseplanen
laves endeligt, når vi har fået en god fornemmelse af dig og hele holdet. Det er dog ingen hemmelighed, at vi overvejer locations som Formland eller Gamebox Festivalen i Herning, Teknologisk Institut i Aarhus, VIA Makerspaces eller FabLab i Vejle - for blot at nævne nogle få oplagte muligheder.
Vi har investeret enormt meget i vores udstyr, men elsker plug’n’play.