Golf
Glem alt om stereotype forestillinger om golf som en sport kun for ældre, velhavende mænd. På Thorsgaard Efterskole tilbyder vi en golflinje, der er åben for alle, uanset baggrund eller erfaring.
Udforsk golfens verden på Thorsgaard Efterskole
På golflinjen får du mulighed for at opleve livet som golfspiller. Du vil få en dybdegående forståelse af golfsportens mange facetter - både praktisk og teoretisk. Du modtager undervisning i alle aspekter af spillet, herunder teknikker til både det korte og lange spil, putting, strategi og mental træning.
Tilpasset undervisning for alle niveauer
Uanset om du er nybegynder, som aldrig har prøvet at holde en golfkølle eller en erfaren spiller, er du velkommen på vores golflinje. Vi tilpasser undervisningen til dit niveau og sikrer, at du får den bedst mulige oplevelse og udvikling.
Du vil modtage undervisning to dage i ugen med klubbens træner, men du kan frit benytte golfklubbens faciliteter i din fritid.
Fællesskab og Kammeratskab
Et af de bedste aspekter ved golfspillet er det sociale fællesskab. At træne og forbedre sig sammen med de andre fra linjefaget skaber et unikt kammeratskab. En forårsdag med høj sol, et par gode venner og en runde golf må du ikke snyde dig selv for. Du vil opleve glæden ved at dele både udfordringer og sejre med de andre elever, hvilket skaber venskaber for livet.
Faciliteter
Perfekte rammer og professionel træning
Thorsgaards placering er ideel, kun 5 minutters gang fra Hobro Golfklub, som byder på en af de mest naturskønne og velplejede baner i landet. Vores trænere på golflinjen er dygtige og erfarne inden for deres felt. Du vil få undervisning af Hobro Golfklubs PGA Pro, som brænder for at hjælpe dig med at forbedre dit spil.
Hobro Golfklub
Vores samarbejde med Hobro Golfklub giver dig fri adgang til:
18-hullers bane: En velplejet bane, der udfordrer både nybegyndere og erfarne spillere med sine strategisk placerede huller og landskaber.
6-hullers bane: En par 3 bane, hvor du kan øve og finpudse dit spil, før du kaster dig ud på den store bane.
Træningsfaciliteter: Inkluderer driving range, trackman-simulator, putting green og kortspils-område, så du kan finpudse alle aspekter af dit spil.
Udstyr
Lån af udstyr:
Vi stiller udstyr til rådighed, som du frit kan bruge - både i undervisningen og udenfor undervisningen.
Eget udstyr:
Har du dit eget golfudstyr, stiller vi et lokale til opbevaring til rådighed. Man kan også tilkøbe sig opbevaring i golfklubben.
Oplev et efterskoleår fyldt med golf, fællesskab og personlig udvikling på Thorsgaard Efterskole. Vi glæder os til at byde dig velkommen på vores golflinje!
Hvis du vil være golfelev på Thorsgaard, kræver det, at du melder dig ind i Hobro Golfklub. Læs mere om det
”Jeg var meget i tvivl, om efterskole ville være noget for mig. Men jeg tør simpelthen ikke tænke på, hvad der var sket, hvis jeg ikke var startet på Thorsgaard.”
Anne Kirstine Klausen, elev 22/23
Ofte stillede spørgsmål
Ofte stillede spørgsmål
- Hvordan bliver man elev på Thorsgaard?
Inden vi optager dig som elev på Thorsgaard Efterskole, skal du have besøgt skolen og fået en rundvisning.
Der vil ved besøget endvidere finde et lille interview sted mellem dig og en af os ansatte, så vi lærer dig lidt bedre at kende. Det kan enten være, at du booker dig ind til et åbent hus arrangement den første onsdag i en måned, eller aftaler besøg på et andet tidspunkt, det er helt op til dig, og du er lige velkommen til begge dele.
Under alle omstændigheder skal du tilmelde dig på nedenstående tilmeldingsskema i forbindelse med booking af et besøg.
Vi vil efter besøget sende dig en bekræftelse på dit besøg, og om vi har plads på den linje og klasse, du ønsker. Hvis du efter besøget tænker, “Yeah Thorsgaard Efterskole er lige mig”, skal du gå ind og udfylde det endelige tilmeldingsskema, som du får tilsendt fra os.
Når du har tilmeldt dig og indbetalt indmeldelsesgebyr, vil du få en endelig bekræftelse på, at du er optaget på skolen. Får du det, vil du dermed være sikret en plads på Thorsgaard i det skoleår, du har valgt.
- Hvad sker der når du er tilmeldt?
Allerede når du er tilmeldt, starter processen med at lære dig at kende. Det vigtigste i den sammenhæng er, at du, i foråret inden skoleårets start, inviteres til en telefonsamtale med en af lærerne. Her får vi en snak om, hvad der er godt at vide om dig, inden du skal starte hos os.
Senere på foråret afholder vi “Nye elevers dag”, hvor alle kommende elever og forældre kommer på besøg på skolen og møder hinanden sådan rigtigt for allerførste gang.
- Hvad koster det at gå på skolen?
Det er meget forskelligt, hvad den enkelte familie skal betale for et efterskoleophold på Thorsgaard. Det skyldes, at tilskuddet beregnes efter forældrenes indkomst.
Ugepris for skoleåret 25/26 er kr. 2.985 i 42 uger
Ugepris for skoleåret 26/27 er kr. 3.025 i 42 uger
Der gives statslig elevstøtte efter gældende regler. Med Prisberegneren kan man beregne sin egenbetaling. Den endelige beregning vil blive foretaget efter indhentning af indkomstgrundlag fra SU-styrelsen
- Hvilke klasser har I?
På Thorsgaard har vi 9. og 10. årgang. Vi har 9ESSENS, 10ESSENS, som er en almen 10.-klasse, 10GLOBAL, som er samfundsfagligt, kulturelt og politisk orienteret, 10FOKUS for elever med behov for særlig faglig støtte samt en prøvefri projektorienteret 10. klasse, 10PILOT.
Læs mere her: Undervisning
- Hvornår har man ferie?
Som udgangspunkt følger vi skoleferierne i folkeskolerne.
Skoleåret starter i uge 33 og varer 42 uger. Uge 42 er efterårsferie, vi holder juleferie i ca. 14 dage, vinterferie i uge 7, og så holder vi naturligvis også fri i forårets helligdage. De tre dage op til påske holder vi derimod IKKE fri, men påskens helligdage er selvfølgelig fridage.
- Hvordan er værelserne på skolen?
De fleste værelser er rummelige to eller tre-sengs værelser med enten køjesenge eller enkeltsenge. I bor på værelserne sammen som roomies, enten dreng-dreng eller pige-pige. I elevhusene er I blandede både piger og drenge, og to til tre værelser deler toilet og bad. I hvert hus er der plads til 20 personer fordelt på ni værelser.
- Skal man selv have computer med?
Thorsgaard stiller ikke computere, iPads eller lignende til rådighed for eleverne, så derfor anbefaler vi klart, at du medbringer din egen bærbare enhed. Selvom en smartphone er god til mange formål, så oplever vi i dagligdagen, at det ikke er tilstrækkeligt til skolearbejdet, og mobiler er ikke tilladte at bruge til folkeskolens skriftlige prøver.